Kanin og klub event

6. august 2017 18:38 , af Tine Overby

DU KAN STADIG NÅ AT TILMELDE DIG (SENEST 22. AUGUST) TIL ET HYGGELIGT ARRANGEMENT MED DINE RO-VENNER.

Lørdag d. 26. august er der Kanin og Klub Event med roning, spisning og festlige indslag. Det er en aktivitet i stedet for den traditionelle kanindåb. Alle medlemmer er velkomne.

Vi starter kl. 15.00, hvor bådholdene sættes (kajak eller inrigger) og fælles roningen i form af et spændende Molbo-ro arrangement skydes i gang. Alle frigivne og ikke-frigivne roere kan være med. 

I tilfælde af hård vind fra vest, så vi ikke kan komme på vandet, vil roningen blive til en gå- eller løbetur i stedet. Så husk fornuftigt fodtøj.

Kl. 18.00 begynder anden halvleg med spisning og hyggeligt samvær. 

Vi håber, at se rigtig mange - både til roning og spisning. 

Husk tilmelding via Aktivitetskalenderen.