Roning og svømning hører sammen
Ifølge DFfR's Langtursreglement skal alle roere, der deltager i langture (roning uden for dagligt rofarvand), have bevist over for klubbens bestyrelse, at de kan svømme mindst 300 m. samt kunne tage en redningsvest på i vandet. Der blev derfor afholdt svømmeprøver i 2016, hvor ca. 50 af klubbens medlemmer deltog. Bestyrelsen har besluttet, at en svømmeprøve er gyldig i to år.
Som medlem af Holte Roklub skal du kunne svømme 600 m., og du skal vedligeholde denne færdighed gennem hele dit medlemskab. Det er kun ved deltagelse i langture under DFfR's regler, at du skal fremlægge bevis for svømningen.
Hver mandag aften kl. 20-22 er der mulighed for at svømme i Skovlyskolens Svømmehal, og der vil også være mulighed for at aflægge svømmeprøve. Tilmelding sker via Aktivitetskalenderen.
Ønsker du at deltage i klubbens inrigger-langture, og har du ikke mulighed for at deltage i svømmeprøverne om mandagen, kan du formentlig lave en aftale med en livredder i en offentlig svømmehal og få vedkommende til at skrive under på, at du har svømmet 600 m. (download blanket). En anden mulighed er, at I er flere medlemmer, der aftaler at tage i svømmehallen, og at én på holdet skriver under på, hvem der har svømmet. (Blanketterne afleveres til rochefen).