Standerhejsningsfest lørdag 6. april kl. 18

20. marts 2019 16:50 , af Steen Kold-Christensen

Når standeren er gået til tops som startskuddet på en ny sæson skal vi selvfølgelig fejre det med en god fest.

Traditionen byder, at der serveres en 3-retters hjemmelavet menu - i år med tapas buffet, ostebord & tiramisu krydret med et par underholdende indslag og masser af hyggesnak.

For nye medlemmer er det er særlig god start på ro-livet i Holte Roklub og mon ikke der falder et par værdifulde ro-tips af fra de erfarne roere.

Din partner er også velkommen og prisen er DKK 200 per person, der inkluderer vin & øl; børn & unge kan deltage til 1/2 pris.

Gå til aktivitetskalenderen og tilmeld dig senest onsdag 3. april kl.10, men skynd dig, da der er begrænset deltagerantal.

Med festlig hilsen

Formiddagsroerne.