Tour de Gudenå 2018

25. april 2018 16:30 , af Tine Overby

Har du mod på en længere kajaktur i selskab med andre roere, så er Tour de Gudenå eller Dalsland Kanot Maraton måske noget for dig.

I Holte Roklub er der etableret en ny gruppe: TdG-gruppen, som træner målrettet på de to løb. Der er træning hver søndag kl. 8 (starter d. 13/5) og derudover kan der aftales træning på andre dage. Søndagstræningen fremgår af Kalenderen, og du kan finde TdG-gruppen på MemberLink under "Kajak", når du er logget på systemet.

Det er Per Sonne Sørensen, som står for dette fine initiativ. Per var eneste TdG deltager fra Holte Roklub i 2017. I år håber vi, at det bliver anderledes, og at mange flere vil bakke op og deltage i dette traditionsrige kajakløb.

Har du lyst til at være med i TdG-gruppen, så kontakt Per - eller mød op på broen søndag d. 13/5 kl. 8.00