Roskoler

Roskoler 2024 – inrigger.

Har du lyst til at lære at ro - så meld dig til roskole. Du har mulighed for at deltage i træning i romaskiner inden selve roskolen. 
Vi ror i såkaldte inriggere, som er brede og stabile. På roskolen er der altid en frivillig, uddannet instruktør med i båden.

For at deltage på roskolen skal du kunne svømme 600 m uden bundkontakt, have en god balance, kunne forstå dansk og være i god fysisk form.

Ro-rutine opnås ved efterfølgende deltagelse i fællesroning.

Informationsmøde den 4. april kl. 19.00

Her hører du om vores roskole og om roning generelt. Du kan også prøve at ro i en
romaskine. Der er omklædningsrum. Du skal bare bruge almindeligt træningstøj og et
par indendørs sko. Efter introduktionen er der tid til spørgsmål over en kop kaffe.
Du kan deltage i ekstra introduktion til roning og romaskiner, søndag den 7. april kl. 10.

Datoer for weekend/aften roskole:

Ialt 17 timers undervisning og træning:

  • Mandag den 15. april 17.30 - 20.00
  • Onsdag den 17. april 17.30 - 20.00
  • Lørdag den 20 april kl 9.30- 13.00
  • Mandag den 22 april 17.30 - 20.00
  • Onsdag den 24. april 17.30 - 20.00
  • Søndag den 28. april 9.30- 13.00

Datoer for 60+ formiddagsroskole:

  • Torsdag den 2. maj kl. 10:00 – 14:00
  • Tirsdag den 7. maj  kl.  10:00 – 14:00
  • Tirsdag den 14.maj kl.  10:00 – 14:00
  • Torsdag den.16.maj kl.  10:00 – 14:00

Hvis du vil skrives op til roskolen så udfyld en formular via dette link.

Hvad får du ud af roning

Roning er en meget populær og alsidig motionsform hvor du får god motion og udvikler dine muskler. Man bruger 85% af alle kroppens muskler, især benene - samtidig med, at det er en af de sportsgrene, hvor der er færrest skader.


Praktisk

Til roskolen er vi ude på søen. Hav sportstøj på tilpasset vejret. Det er også rart med en drikkedunk. Husk solcreme, hvis solen skinner.
Inrigger både, som vi bruger til roskolen, er meget stabile. Alle begyndere ror iført svømmevest, som klubben stiller til rådighed.
Hvis I har tid og lyst, afslutter vi turen med en kop kaffe eller lidt medbragt mad.

Efter roskolen

Når du har gennemført roskolen, kan du deltage i vores fællesroning i inrigger. Det er vigtigt at du opnår rutine. Det får du ved at deltage i den fælles roning mindst en gang om ugen. Efter ca. 100 km, vurderer en uddannet instruktør om du har opnået tilstrækkelig rutine. Det gør du på ca. 10-12 roture med en instruktør
ombord.

Hvis du har brug for mere information eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores roskole koordinator via email: inrigger-roskole@holte-roklub.dk

Har du roet tidligere eller er frigivet fra en anden roklub kontakt venligst vores rochef via denne email: rochef@holte-roklub.dk